Alligevel formåede marstallerne inden for ca. et halvt århundrede at rejse sig
fra de fattige kår og frembringe kapital nok til at drive landets næststørste skibsflåde kun overgået
af hovedstaden.

Bogen går bag om det lille øsamfunds storskibsfart og belyser den finansielle struktur, der i enestående grad var baseret på borgernes spareskillinger og viljen til at investere dem i skibstons. Investeringerne afspejler byens hundredårige maritime identitet, som bogen fremdrager gennem skibsdrengens, den unge matros og skibsførerens egne fortællinger.

Bogen er skrevet af Martin Østergaard, der er museumsinspektør på Marstal Søfartsmuseum. Bogen er 34 i rækken udgivet af Maritim Kontakt.

Den første anmeldelse var i det maritime fagblad Søfart og gav bogen fire ankre ud af seks mulige. Læs anmeldelsen.

Den anden anmeldelse kunne læses i Træskibssammenslutningens blad TS. Læs anmeldelsen.

Hvad synes du om Maritim Kontakt nr. 33?

Bogen har titlen De sidste sejlskibe – småskibsfarten i Danmark i tiden omkring verdenskrigene og er skrevet af Benjamin Asmussen, museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet.

Som regel er det billedet af de store barker og fuldriggere, som toner frem på nethinden, når man taler om sejlskibe. Det største antal sejlskibe blev dog udgjort af de mange små jagter, galeaser og skonnerter, der sørgede for transport af varer i Danmark og i det nære udland.

Sejlskibsfarten omkring år 1900 foregik på mange måder som i tidligere århundreder, men herefter kom forandringerne med større hast. Skibene fik motorer om bord, og efter 2. verdenskrig var det ved at være helt slut med sejlets tusindårige historie inden for erhvervssøfarten.

Småskibsfarten i Danmark var hverken specielt spektakulær eller glamourøs, men udførte en vigtig opgave i distributionen af varer i Danmark og det nære udland.

Bogen, som er på 92 sider og illustreret, er sendt ud til abonnenterne. Er du ikke abonnent kan bogen købes ved at tegne abonnement eller bestilles fra forlaget.

Læs meget mere i Maritim Kontakt nr. 2.

Nr. 32 er ligesom mange tidligere numre redigeret af historiker og seniorforsker Erik Gøbel, og rummer et udvalg af maritime og historiske artikler.

I den første artikel fortæller Morten Ravn om fundet af et renæssancevrag, nærmere bestemt et mindre klinkbygget fartøj fra slutningen af 1500-tallet.

Morten Gøthche om skibsbyggeri i provinsen, eksemplificeret ved briggen ANNA af Horsens, hvis vrag blev fundet ved Endelave.

Herefter overtager Claus Rohden Olesen og fortæller om orlogsskibet DANNEBROGE fra 1692 til 1710, hvor det eksploderede i Køge Bugt.

Jens Riise Kristensen fortsætter i samme genre med at fortælle om bjergningsarbejder under Store nordiske Krig i 1719.

Også Jan Hammer Larsen ser på skibes endeligt med artiklen om det russiske orlogsskib PERVYJs forlis i 1758.

Herefter skifter både tid og emne når Thorbjørn Thaarup følger i den venetianske sømand Ca’ da Mostos fodspor i Vestafrika i 1450.

Til slut opsummerer Benjamin Asmussen den 18. danske Maritimhistoriske Konference, som fandt sted d. 25.-27. april 2008.

Hvis du ikke er abonnenent endnu, kan du læse mere om at blive medlem af Interessekredsen her.

Denne gang er der tale om et dobbeltnummer, hvor hver del indeholder halvdelen af Sophus Waldemar Rasmussens erindringer, arrangeret ved Anders Monrad Møller.

Den første del, Maritim Kontakt nr. 30, handler om årene fra 1829 til 1856, hvor hovedpersonen efter sin opvækst flere steder i Jylland blev lærling på Holmen og var til orlogs under Treårskrigen, hvor han blandet andet deltog i slaget ved Eckernförde.

Herefter var han på togt til Dansk Vestindien og gik derefter i handelsflåden.

I det andet bind, Maritim Kontakt nr. 31, følger vi hovedpersonen fra 1856 og til hans dødsdag i 1905.

Her avancerer han fra matros til reserveløjtnant og begynder en karriere i Toldvæsenet ombord på en krydstoldjagt. Senere bliver chef for en kanonjolle, også under krigen i 1864. Her blev han taget til fange, men frigives efter kort tid, og vendte tilbage til krydstoldtjenesten. I den sidste del af sit liv var Sophus Waldemar Rasmussen strandkontrollør.

Maritim Kontakt Nr. 31 er forsynet med en efterskrift af Anders Monrad Møller, der sætter SWRs interessante liv i perspektiv. Desuden findes et skibsregister, et stedregister samt et personregister.

Erindringerne om Sophus Waldemar Rasmussens liv er spændende læsning, for hovedpersonen formår gang på gang at være tæt på begivenhedernes centrum, og er samtidig udstyret med en fremragende iagttagelsesevne og et godt sprog, så oplevelserne også bliver formidlet videre til læserne på trods af afstanden i tid og rum.

De to bind på i alt 731 sider kan bestilles ved at tegne medlemsskab af Interessekredsen.

Anmeldelser
Historie Online