Menu

Nyheder

Ny bog om vikingetidens krigsflåder

Af MR | October 24, 2016

CoverfotoI de skandinaviske vikingetidssamfund var skibet allestedsnærværende. Både politisk, ideologisk og økonomisk havde skibet en central rolle, og i datidens militære operationer, som er emnet for denne bog, var skib og bevæbnet mandskab grundlæggende midler til at opnå militære mål. Bogen udforsker ressourcemæssige, organisatoriske og operationelle aspekter i forbindelse med bygning og brug af skibe anvendt til krigsførelse i det 11. århundredes Danmark.
Viking-Age War Fleets udgives med støtte fra: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Frimodt-Heineke Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Landsdommer V. Gieses Legat.

Morten Ravn: Viking-Age War Fleets. Shipbuilding, resource management and maritime warfare in 11th-century Denmark. Maritime Culture of the North, Volume 4. Roskilde 2016. 164 sider, rigt illustreret, ISBN 978-87-85180-72-8 Pris: 385 kr.

Bogen kan købes fra den 24. oktober 2016 i museumsbutikken på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, eller via vikingeskibsmuseets hjemmeside.

Emne: Maritime tanker - udvalgets blog | No Comments »

Comments