Menu

Nyheder

s/s Gerda Tofts forlis

Af MR | August 26, 2015

Kontaktudvalget er blevet kontaktet af en ildsjæl, der igennem en årrække har udforsket s/s Gerda Tofts forlis den 23. december 1954.

Bjarne Skov Poulsen, som ildsjælen hedder, kom på søfartsskole, fik sin søfartsbog og påmønstrede i 1962 på ØK’s skib Sibonga som dæksdreng.

bsp_200px

Efter et langt liv til søs, sad han en aften foran sin computer, og kom ved et tilfælde ind på en hjemmeside, der omtalte Gerda Toft:

“Med ét blev minderne fra en lillejuleaften i 1954 – helt nærværende. En lillejuleaften, hvor jeg så frem til at skulle til Jylland for at fejre juleaften med familien. Min mor kom rystet ud i køkkenet og fortalte, at hun i radioen i stuen havde hørt, at Gerda Toft var i vanskeligheder i Nordsøen og havde udsendt nødsignaler.”

Skibet forliste og alle 31 om bord omkom - deriblandt Bjarne Skov Poulsens grandonkel, maskinassistenten Gunner Gregers Forum Rudfeld.

På hjemmesiden: www.gerdatoft.dk kan man læse mere om Bjarne Skov Poulsens projekt omhandlende Gerda Tofts forlis. Skov Poulsen har også udgivet et illustreret hæfte vedrørende forliset, som kan downloades vederlagsfrit på hjemmesiden.

Emne: Maritime tanker - udvalgets blog | 1 Comment »

One Response to “s/s Gerda Tofts forlis”

  1. Gerhard Ingemann Nielsen Says:
    December 2nd, 2017 at 10:19 pm

    Hej

    Jeg er i familie med Svend Åge Mikkelsen, som blev fundet omkommet og som fyrrede nødraketter af. Svend Åge Mikkelsen havde en bror mere, som hed Egon Mikkelsen, Eigil Mikkelsen og Søsteren Olga Mikkelsen. Egon Mikkelsen var min svoger, som døde for mange år siden og var gift med min halvsøster.

    Jeg er født 11. marts 1947 og kan tydelig huske den grimme oplevelse fra radioen lille jule aften 1954, hvor jeg var 7 år gammel (1954). Min mor og jeg stod i køkkenet og fik beskeden om Svend Åge forlis med Gerda Toft og i samme øjeblik så jeg min mor forvandlet i ansigtet og var lamslået. Jeg husker tydelig Svend Åge da jeg var kun 3 år og som 5 årige flytter til Jylland. Mine forældre boede i Hesensgade 19 over gade på 1. sal og min svoger Egon Mikkelsen og hans bror i et lille hus i samme gade. Svend Åge var børnenes ven i gården og tit uddelte han en hård klump flormelis, som han huggede fra sin mors blikdåse, fordi det lille hus var koldt og fugtigt?

    Min anden halvsøster fortæller, at Egon Mikkelsen bror til Svend Åge Mikkelsen har fortalt hende, at hans bror forsøgte at redde sig selv fra bjergningsskibet i nærheden ved at kravle op ad trodsen til det andet skib, men faldt i vandet og druknede. Men hvor han har historien fra vides ikke? Svend Åge Mikkelsen var også den eneste, som man fandt genkendelig druknet. Her slutter min historie, ære være hans minde….Gerhard Ingemann Nielsen

Comments